Spidskålssalat med bagte tomater, kraftig portvinssauce u/smør og fløde til lammemørbrad

Burger mexicansk style


Er der noget som en juicy burger fra grillen? Ja det er der! En juicy burger mexican style fra grillen! 😁🌶💥 Vi er VILDE med den her fætter, som er proppet med grøntsager (og for nogen også med kød..) Fuld af smag, saft og kraft. 💪 Her er det nemt at lave både en vegetar- og en okseversion. Happy Happy!

Det skal du bruge til 4 personer:

Salsa:

1 gul peberfrugt

1 rød peberfrugt

500 g tomater

1 rødløg

1 rød chili (2 hvis du kan lide det rigtig stærkt 🌶🌶)

1 stort fed hvidløg

1 dl majs

1 lime

3/4 dl olivenolie

salt

Friskkværnet pebermix

1 håndfuld hakket koriander (vi har brugt vietnamesisk, men alm går fint.)

Guacamole:

2 modne avokadoer

1 lime

1/2 spsk sød chilisauce

1/2 fed hvidløg

salt

peber (evt Hvidt, hvis man synes det er pænest)

koriander

3 spsk creme fraiche (både 9 og 18 % kan bruges)

Vegetarbøffer 4 stk: 

200 g fintrevet sødkartoffel

200 g fintrevet gulerod

1 æg

2 tsk paprika

2 tsk stødt spidskommen

2 tsk salt

1 tsk peber

lidt smagsneutral olie

 

Diverse:

Sprød salat som feks Iceberg eller chrisp 

agurk i tynde skiver

evt syltede rødløg

evt revet cheddarost

4 burgerboller (her er brugt brioche)

god mayo

ketchup

Sådan gør du:

Salsa:

Hak alle grøntsager i fine, små tern, pånær majsene. Bland dem med pressede hvidløg, saften fra limen, salt, peber, majs og olivenolie. Rør meget grundigt rundt, så du ikke risikere, alt hvidløg kommer med i den samme mundfuld… Smag til. Kom evt 1/2 tsk sukker i , hvis tomaterne ikke er så søde eller limen er lidt sur. 😉 Lad den gerne trække i en time eller halvanden inden servering.

guacamole:

Halver avokadoerne og tag stenene ud. Gem 1 avokadosten! 

Mos avokadoerne med en gaffel. Gerne lidt groft. Tilsæt et presset fed hvidløg, saften fra 1 lime, sød chilisauce og cremefraiche. Bland grundig. Smag til med salt og peber og evt. mere sød chilisovs.

Hvis du er vild med koriander, hakker eller klipper du en gavmild mængde, som kommes ovenpå inden servering.

Tips: Kom avokadostenene ned i midten. Så bliver guacamolen ikke brun! På den måde kan du rent faktisk også gemme en rest guacamole til dagen efter, bare den ikke er i kontakt med luft/ilt og har avokadosten i midten!

Vegetarbøffer: 

Bland alle ingredienser grundigt sammen, og form 4

flade bøffer. Stag dem i lidt smagsneutral olie på en medium varm pande 5 minutter, hvorefter du skruer ned til svag varme, og giver dem 10 minutter. Gentag på den anden side. Du kan evt slutte af med en kort tur på grillen, som vi gjorde, men pas på de ikke bliver brankede!

Oksebøffer:

Bland alle ingredienser grundigt i en skål. Dæk skålen med film og sæt den køligt 1/2 times tid, så raspen får lov at arbejde. Herefter rører du den godt igennem, og former 4 bøffer – evt med hjælp fra en bøfformer. Så ser de ekstra flotte ud!
Grill bøfferne 6-7 min på hver side, så de er rosa i midten.

Burgerboller: 

Flæk bollerne og rist dem på alle sider endten i ovnen ved 200 grader, eller på grillen.

Servering: 

Du sætter alt på bordet og lader gæsterne bygge deres burger selv. 😜

Bollerne skal smøres med Mayo og ketchup, og så er det ellers bare med at fylde på af alle de gode sager!

Husk kniv og gaffel! 🍴og servietter! Denne burger kan absolut ikke spises uden at det gratter! Til gengæld er det noget af det lækreste! Og fuld af grøntsager som bonus!

Tip: Hvis man ikke er den store fan af koriander, SÅ SPRING DET OVER! Det bliver fantastisk alligevel! 

VELBEKOMME! 😄

Ingen kommentarer endnu

Hvis du kan lide, hvad du ser, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Her er du velkommen til at skrive til os

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Spidskålssalat med bagte tomater, kraftig portvinssauce u/smør og fløde til lammemørbrad