Mumsi berliner med creme

Rød grapefrugt salat

En skøn, frisk salat der passer godt til fed fisk og retter med fede saucer som f.eks. hollandaise, bearnaise og flødesauceer. Oven i købet er den SÅ smuk at se på!

Det skal du bruge til 4 personer:

1 rød grape

200 g edemamebønner

1 hjertesalat

1 rødløg

1 dl plukket bredbladet persille

2 gulerødder

evt lidt jordbærblomster til pynt.

dressing: 

saften fra 1 moden lime

2 spsk olivenolie

salt

peber

Sådan gør du: 

Skyld hjertesalat og bræk den i mindre stykker.

Skræld gulerødderne og skær dem i lange strimler med en skrældekniv.

Skær rødløget i tynde ringe.

Skær skralden af grapen, og skær fileter ud mellem de bitre hinder.

Edemamebønnerne overhældes med kogende vand og drypper af.

Bland dressingen grundigt og giv den godt med salt og peber.

Vend det hele sammen på et fad og pynt med jordbærblomster eller lidt persille.

Og så er det bare med at NYDE! 😋 – Værsko!

 

 

Ingen kommentarer endnu

Hvis du kan lide, hvad du ser, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Her er du velkommen til at skrive til os

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mumsi berliner med creme