Madagaskarpebersauce a la vinoweekends, rösti, bagte hvidløg og en lille svampesurprice

Sprød salat med jordskokke

Denne filur smager virkelig dejligt og har meget dejligt knas, helt uden brødcroutoner eller nødder. Passer til alt hvis du spørger os. Og kan også gå som selvstændig ret, da den er dejligt mættende. Måske med lidt godt brød til.

En af vores andre fyldige salater, du måske kunne være interesseret i, finder du her

Det skal du bruge til 4 personer, hvis det er som tilbehør:

4 jordskokker

kernerne fra 1 granatæble

200 g edemamebønner med bælg fra Frost

1 spsk salt til edemamebønnerne

1/2 pose blandet salat (skyllet og spiseklar😉 hurra)

1 rødt æble i tern

1 skalotteløg- eller salatløg i tynde ringe

saften fra 1/2 citron

dressing:

2 spsk olivenolie

saften fra 1 lime

1 spsk honning

salt

peber

Sådan gør du:

Sæt edemamebønnerne drysset med salt i en forvarmet ovn ved 200 grader, til de bliver lidt tørre og for lidt farve. Det tager ca 15 minutter. Herefter tager du dem ud af skaldet, og kommer dem i salatskålen.

skræl jordskokkerne og skær dem i tynde skiver. Dryp dem med citronsaft, så de ikke bliver brune.

Rør dressingen grundig sammen og kom den i skålen med efemamebønnerne.

Skær æblet i tern og kom også dem i skålen.

Så tilsætter du salat, jordskokker, løgringe og granatæblekerner.
Vend salaten rundt og server.

Værsgo at gå til makronerne som man siger! 😉

 

Her serveret til hakkebøf  med madagaskarssuce og focassia 😋😋

Opskriften på madagaskarssauce finder du her

Ingen kommentarer endnu

Hvis du kan lide, hvad du ser, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Her er du velkommen til at skrive til os

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Madagaskarpebersauce a la vinoweekends, rösti, bagte hvidløg og en lille svampesurprice