Philly Cheese Steak Sandwich

Rabarberfiduser

Rasende smukke Rabarberfiduser, der er en fryd både at se på og spise. Hvis du kan lide intense chokoladekager og let rabarbermousse, så er denne lækkerheds bombe lige dig!✨ 😎🤩😋✨

 


Det skal du bruge:

chokoladebunde:

50 g smør

125 g sukker (rørsukker kan også bruges)

1 æg

110 g hvedemel

1/2 tsk bagepulver

1 spk kakaopulver

1 dl mælk

100 g mørk chokolade Max 70%

Hvid chokolade- rabarbermousse:

150 g rabarber (friske eller frosne)

45 g sukker

2 blade husblas

75 g hvid chokolade

2 dl piskefløde

saften fra en halv citron eller lime

chokolade snirkler til pynt:

40 g mørk chokolade

kold vand

isterninger

Koral tuille til pynt:

10 g hvedemel

80 g vand

20 g smagsneutral olie

lidt rød pastafarve eller frugtfarve

Endvidere:

lidt skovsyre til pynt

 

Sådan gør du:

Hvidchokoladerabarbermousse:

Læg husblasen i blød i en skål med kold vand og sæt til side.

Skyl og skær rabarberne i små stykker og Kom dem op i en lille gryde sammen med sukker og citronsaft og lad det simre under låg til rabarberne er møre (ca 8-10 min).

Når rabarberne er møre slukker du for varmen og blender massen til der ikke er flere klumper (dette gøres nemmest med en stavblender) sæt til side.

Hak den hvide chokolade fint og kom den op i en mellemstor skål.

Vrid husblassen for vand og kom den op til chokoladen.

Kom fløden op til rabarbermassen og varm det op til det simre (det skal ikke koge).

Når massen simre hælder du den op i skålen til den hvide chokolade og husblas og røre til chokoladen er smeltet og husblasen er opløst.

Kom moussen i køleskabet til den er helt kold mindst 1 1/2 time hvis ikke den er helt kold vil den skille.

 

chokoladebunde:

Start med at stille ovnen på 175˚ varmluft.
Smelt smøret ved svag varme og sæt til side.

Hak 70 g af chokoladen fint og kom det op til smøret og lad det to ting smelte sammen og sæt til side.

I en skål pisker du æg og sukker til en tyk æggesnaps (ca 3 min) og stiller til side.

I en ny skål blander du hvedemel, kakaopulver og bagepulver sammen og stil til side.

Vend smør og chokolade massen op i æggesnapsen når det er vendt sammen røre du mælken i til en ensartet masse.

Sigt nu melblandingen i dejen og vend forsigtigt til en ensartet masse.

Hak nu de sidst 30 g chokolade og vend i dejen.

Beklæd en bradepande (Ca 25•37 cm) med bagepapir og fordel dejen i et jævnt lag. Bag bunden i 10-12 min. Tag ud og lad den køle af.

 

chokolade snirkler til pynt:

I mens moussen sætter sig og bunden køler af, laver du pynten.

Hak chokoladen fint og smelt den over vandbad.

Når chokoladen er smeltet kommer du den op i en sprøjtepose uden tyl (en frysepose kan også bruges).

Kom koldt vand i en bøtte og kom en del isterninger i. Lad isvandet stå 1-2 minutter så det bliver meget koldt.

Klip nu et lille hul i sprøjteposen og sprøjt små snirkler ned i isvandet. Lad snirklerne ligge Et øjeblik i isvandet til de har sat sig.

Tag snirklerne op ad isvandet og kom dem på frys til de skal bruges.

 

Koral tuille til pynt:

Bland alle ingredienserne sammen til en ensartet masse uden klumper og sæt til side. Varm en pande godt op og læg små klatter dej på panden. Lad de små dejklatter stege et par minutter til vandet er fordampet og de ligner små koraller. Opbevar dem i en lufttæt dåse eller bøtte til de skal bruges.

 

sådan samler du kagerne:

Skær chokoladebunden ud i små rektangler på ca 3,5×8 cm (du skal bruge 2 bunde til hver kage) og stil dem til side.

Tag moussen ud fra køl og pisk den til en luftig masse. Kom moussen i en sprøjtepose med en valgfri tyl (en frysepose kan også godt bruges). Jeg brugte en flerrillet stjerne tyl på 18 mm.

Tag nu en bund og sprøjt små “dutter” af moussen oven på. Efter det tager du endnu en bund og kommer oven på og sætter små “dutter” af mousse igen. Fortsæt med resten af kagerne.

Pynt kagerne med dine chokolade snirkler, koral tuille og lidt skovsyre.

Værsgo at spis.. hvis du nænner det! 😍😜

Ingen kommentarer endnu

Hvis du kan lide, hvad du ser, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Her er du velkommen til at skrive til os

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Philly Cheese Steak Sandwich